Boulonnais â?? marmorhesten
Historie
Boulonnais hesten anses for at have sin oprindelse fra den tid, hvor de romerske legioner forsamledes nær den nordfranske by Boulogne, for at sejle til Storbritannien. Totusinde rytter, der var...
Læs hele beskrivelsen
Boulonnais â?? marmorhesten
Historie
Boulonnais hesten anses for at have sin oprindelse fra den tid, hvor de romerske legioner forsamledes nær den nordfranske by Boulogne, for at sejle til Storbritannien. Totusinde rytter, der var kommet fra Nordafrika på deres numider-heste, forblev i området, og deres hopper blev krydset med de lokale heste. Det orientalske blod, der stadig kan ses i Boulonnais hestene i dag, blev dog højst sandsynligt indført i korstogenes tid og den spanske besættelse.
Boulonnais hesten er meget elegant og er den mest ædle koldblodshest, hvorfor den også kaldes "fuldblodstrækhesten". Denne ædle islæt kommer fra det arabiske blod, der har styrket racen i flere epoker. Allerede i 1589 beviste de deres hastighed og udholdenhed i lokale løb.
Boulonnais heste navngives i alfabetisk rækkefølge for deres fødselsår. I 2008 begynder alle følnavne med "u", i 2009 bliver det "v", hvorefter det i 2010 begynder forfra med "a".
Indtil midten af det 19. århundrede sørgede Boulonnais hestene for at bringe fangsten fra Picardiens kyster til Paris. De tohjulede fiskevogne, der blev trukket af 2, fire eller fem heste, skulle være på fiskemarkedet i Paris inden kl. 8 om morgenen og kørte hele natten med hesteskift for hver ca. 30 km. Et firspand kunne trække godt 3,5 tons.
Eksteriør
Boulonnais hesten er en arbejdshest med aktive og taktfaste gangarter. �jnene er venlige og livlige, ørene lige og spidse, manen er dobbelt, det vil sige, at den falder tæt til begge sider af halsen. Hårlaget er fint og silkeagtigt, hesten er højtstillet, krydset er rundt og muskuløst og halen er krafigt og højt ansat. Hesten har en bred bringe, en relativ kort ryg, piberne er kort, stærke og uden for kraftig behåring. Leddene er bredde og stærke, skulderen er skrå og hesten har en velansat hals, hovedet bæres stolt. Siden 1996 er det forbudt at kupere haler. Fra trækhesten har Boulonnais hesten arvet sit blide sind, fra araberen har den sine livlige gangarter.
Der findes to typer Boulonnais heste, som blev brugt til hver sit arbejde. Den store, tunge model havde sin anvendelse i markerne, den mindre, lettere type blev brugt til at transportere fisk fra kysten og ind i landet. Fra den tid har Boulonnais hesten sit brændemærke, et anker, på den venstre halsside. Den forskellige anvendelse af hesten forklarer højde- og vægtforskelle fra 1,60 m til 1,78 m og fra 650 kg til 1.000 kg.
Sidst i 1800 tallet dominerede de sorte og mørkerøde farver, men et århundrede senere anså man den hvide farve for et kriterium for racens renhed. I dag er den skimlede farve dominerende, kun femten procent af hestene er røde, mørkebrune eller næsten sorte, dog er kun i alt ca. to procent af hestene i de helt mørke farver.
Føllene fødes altid røde. Farven kan derefter ændre sig i alle nuancer af hvid of grå, der ses rødskimler, stålgrå, musegrå, blommede eller blågrå heste. Med alderen bliver farven som regel mere og mere perlemorsfarven.
Anvendelse
Hestene kan arbejdes fra en alder af to år, dog i fornuftig styrke, da hestene kan vokse helt til syvårs alderen.
Boulonnais hesten er historisk set selvskrevet til arbejdet i marken og for vognen. Ser man på den med "moderne" øjne, finder man en velegnet fritidshest, som kan både rides og køres. Den er velbygget med et godt saddelleje, den kan rides med en almindelig saddel. Den er udholdende og stærk og kan bære en tung rytter. Den er rolig og opmærksom og kan tåle ikke at blive redet/kørt i længere perioder uden at blive varm. Boulonnais hesten har sin anvendelse til trærykning i skoven, markarbejde, køre- og ridehest.
Udbredelse
Racens oprindelse ligger i Frankrigs nordøstlige hjørne, nærmere betegnet Boulogne-graven, deraf navnet Boulonnais. I 1999 blev der i Frankrig bedækket 680 hopper og 360 fødsler blev registreret. Samme år var der 48 registrerede avlshingste. Dette kan sammenlignes med et antal af 600.000 heste, der fandtes i begyndelsen af det sidste århundrede. Bouonnais Avlsforeningen i Frankrig talte i 1999 300 medlemmer. Ligesom andre svære racer måtte Boulonnais hesten vige tilbage for mekaniseringen i landbruget. De seneste år har der været en lille fremgang i antallet af heste, men de nyeste tal giver ingen anledning til optimisme - i 2007 blev der kun registreret godt 230 føl.
Boulonnais hestens overlevelse er stærk truet af indavl på grund af den lille geografiske udbredelse, og der skal lægges meget vægt på blodlinierne, når man vælger en hest til avl. Når man køber Boulonnais heste til Danmark er man faktisk med til at bevare denne race.
I 2006 kom den første Boulonnais hest til Danmark, den da treårige kårede avlshingst Pequo. Siden har interessen for racen i landet være stigende, og i april 2009 er tallet af Boulonnais heste i foreningen, som blev dannet i januar 2009, vokset til 25.
Udover i Frankrig og Danmark findes der nogle håndfuld Boulonnais heste i Belgien, Holland og Tyskland, og en enkel hest har fundet vej til Finland.
Teksten er skrevet af Tina Gundesen - kilden er avlsforeningen Boulonnais i Danmark, www.boulonnais.dk
